Uddannelsens indhold
MODUL 1
BESTYRELSENS VÆRDISKABELSE OG ROLLER
Formålet er at etablere en samlet ramme for, hvilke forventninger der er til en bestyrelse. Udgangspunktet er deltagernes hverdag, herunder den organisatoriske virkelighed og de udfordringer, de oplever. I denne kontekst undervises der i og arbejdes med de juridiske såvel som funktionsmæssige rammebetingelser for bestyrelsens arbejde.
MODUL 2
LEDELSE OG STRATEGI I BESTYRELSEN
Udgangspunktet for modulet er, at strategi og lederskab er to sider af samme sag i bestyrelsesarbejde. Modulet har til formål at give inspiration til at udvikle personlige lederkompetencer og bidrage med forskellige perspektiver på strategibegrebet, som kan være med til at udfordre de "sædvanlige" tilgange og dagsordner. Der er således tale om et forløb, hvor konkrete og anvendelige teorier og metoder kobles med kritisk refleksion
MODUL 3
BESTYRELSESARBEJDE I PRAKSIS -
VIRKSOMHEDSBESØG
Modulet gennemføres som en studietur til internationale virksomheder i Danmark, som repræsenterer forskellige virksomhedstyper og ejerskabsformer. Modulet foregår som det eneste i København. Der vil blive sørget for fuld forplejning, transport og overnatning i forbindelse med modulet.
MODUL 4
STRATEGISK LEDELSESKOMMUNIKATION
På modulet arbejdes der med kommunikation i og udenfor bestyrelsen. Samt betydningen af det enkelte bestyrelsesmedlems evner som kommunikatør. Deltagerne arbejder med at blive bevidst om egen performance og sikringen af, at også de øvrige medlemmer af bestyrelsen performer ud fra vores ønsker og forventninger.