Anerkendende ledelse

En organisatorisk- og ledelsesmæssig tilgang, der bygger på anerkendelse og værdsættelse frem for kontrol og regulering, har vist sig at have positive effekter i organisationer. Det gælder både i forhold til samarbejdet og i forhold til resultatet på bundlinien.

Den anerkendende tilgang handler om tilgangen til de relationer man indgår i, og det er en grundlæggende forståelse af, hvordan andre mennesker skaber mening ud af disse relationer. Derudover er det også en lang række virksomme metoder til at skabe menneskelig udvikling og læring. 

Vi har som konsulenter i Udviklingsgruppen til formål at skabe resultater og værdi for vores kunder, og vi tror på, at vi gør det ved at sætte anerkendelse højt på dagsordenen i din organisation. Vi tilbyder både introduktionsmøder og længerevarende forløb indenfor anerkendende tilgang indenfor organisations- og ledelsesudvikling. 

Det er ikke en forudsætning at kende til området i forvejen. Det er til gengæld vigtigt at være nysgerrig på, hvordan organisationer også kan drives på en grundlæggende anden måde. Resultatet af et samarbejde er, at I bliver klogere på den anerkendende tilgang til målinger og undersøgelser, udviklingstiltag og -samtaler, tiltrækning, rekruttering, fastholdelse og afvikling.

Vi skræddersyer altid vores tilbud til den enkelte kunde, så lad os få en snak om, hvad der passer til jer, og hvordan vi kan hjælpe med at sætte en anerkendende tilgang i spil i jeres organisation. 


T 3339 4039
E
udviklingsgruppen@lf.dk

Udviklingsgruppen
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V