Politisk interessevaretagelse

Som valgt er en af dine væsentligste opgaver at varetage politiske interesser. Du arbejder for at vinde gehør og fremme en bestemt (politisk) holdning. På dette kursus har du muligheden for at blive endnu mere bevidst om din rolle og dine muligheder for at varetage dine og dit baglands politiske interesser.

UDBYTTE
Bliv inspireret til dit arbejde, metoder og oplevelser med politisk interessevaretagelse internt i din organisation, i forhold til lokalpolitikere og på den nationale scene. Du får nogle enkle redskaber til selv at blive bedre som holdningsformidler og -sælger.

DU LÆRER

  • hvordan du kommer igennem til den politiske dagsorden lokalt, regionalt og nationalt
  • hvordan du får sat dine emner/mærkesager til diskussion hos meningsdannere
  • hvordan du forbereder og gennemfører argumentation for din sag
  • hvordan du identificerer nøglepersoner i forhold til din sag
  • hvad der er teknik, og hvad der er følelser i politisk interessevaretagelse.

FORM
Kurset vil veklse mellem korte oplæg, øvelser og gruppearbejde.

MÅLGRUPPE
Folkevalgte i bestyrelser og udvalg.

Skræddersyet kursus

Dette kursus udbydes som skræddersyet kursus. Hvis du ønsker en snak om, hvordan dette kan tilpasses netop din virksomhed, så kontakt os endelig for en uforpligtende snak.

T 3339 4039
E
udviklingsgruppen@lf.dk

Udviklingsgruppen
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V